cropped-logo-dns.png

Akut nyrefunktionsnedsættelse

Baggrund

Formål

  • Diagnostik og behandling af voksne patienter med etableret eller med formodet risiko for udvikling af akut nyrefunktions påvirkning, som indlægges via Fælles Akut Modtageafsnit.
  • At sikre tidlig opsporing af patienter i risiko for udvikling af akut nyrefunktionspåvirkning samt hindre progression af tilstanden ved rationel intervention.

Baggrund

Akut nyrepåvirkning er associeret med en betydeligt øget morbiditet samt kort – og langtidsmortalitet hos alle grupper af indlagte patienter. Gennem den sidste decade er publiceret en omfattende dokumentation1-2 for at denne association indtræder lang tid før, der i klassisk forstand er tale om nyresvigt i betydningen dialysekrævende tilstand. Associationen er ikke afhængig af genesen til nyrefunktionspåvirkningen. Det har givet anledning til øget fokus på selve dette, at der optræder en nyreskade (fremfor fravær af nyrefunktion) og analogt med akut myokardie infakt (AMI) er der nu international konsensus om at benævne dette AKI (Acute kidney injury)3.

AKI kan definitorisk allerede indtræde ved p-kreatinin stigning på 26,5 μmol/l dvs. i mange tilfælde
allerede indenfor normal området for p-kreatinin. AKI defineres ud fra stigning i p-kreatinin samt
diurese3. Undersøgelser fra London, UK, synes at indicere at blandt patienter, der dør af nyresvigt
under indlæggelse, debuterer nyresvigtet hos 25% under indlæggelse og i en række tilfælde kunne
nyrefunktionspåvirkning / forværring heraf være undgået2.
Patienter med kendt nedsat nyrefunktion er særligt sårbare overfor AKI, som man igen må formode kan være promotor for yderligere kronisk forværring af nyrefunktionen. Det er således af største vigtighed at erkende selv en beskeden akut nyrefunktionsnedsættelse og agere relevant i situationen4.

Der findes aktuelt ingen specifik behandling mod akut nyrefunktionspåvirkning. Fokus bør således
være på at forebygge tilstanden i videst muligt omfang samt at have fokus på at hindre progression af en allerede igangværende akut nyreskade. Hovedparten af patienter med akut nyreskade har ikke behov for overflytning til nefrologisk specialafdeling. Arbejdsgruppen mener imidlertid, at det er væsentligt at inddrage specialviden tidligt i alle forløb og derfor anbefales liberal holdning mht. kontakt til nefrologisk afdeling mhp. sikring af relevant håndtering af denne patientkategori.

Det anbefales, at alle patienter, der har haft akut nyrefunktionspåvirkning, henvises til ambulant
kontrol hos egen læge eller medicinsk ambulatorium indenfor 3 måneder efter udskrivelse mhp. at
identificere de, der ikke opnår habituel nyrefunktion efter indlæggelse. Patienter med eGFR <30
ml/min bør henvises direkte til nefrologisk ambulatorium til kontrol.

Arbejdsgruppens medlemmer

  • Jesper Juul Larsen, overlæge, Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk afd., Nordsjællands Hospital
  • Michael Strate, overlæge, Fælles Akut Modtageafdeling (FAM), Odense Universitetshospital
  • Lisbet Brandi, ledende overlæge, Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk afd., Nordsjællands
    Hospital
  • Mette B. Damholt, overlæge, Nefrologisk afd. P, Rigshospitalet
  • Lena Helbo Taasti, overlæge, Kardiologisk, Nefrologisk, Endokrinologisk afd., Nordsjællands Hospital
  • Stine Finsen, reservelæge, nefrologisk afd. Y, Odense Universitetshospital
  • Iain Bressendorf, PhD studerende, Nordsjællands Hospital
  • Marija Kristina Novosel, afdelingslæge, speciallæge i intern medicin: nefrologi, Sygehus Lillebælt

Anbefalinger

Akut nyrefunktionspåvirkning defineres således:

(*)Definition: Patienten opfattes som havende akut nyrefunktions påvirkning såfremt flg. optræder:

  1. Stigning i p-kreatinin på mere end 26,5 μmol/l i løbet af seneste 48 timer, eller
  2. Stigning på 50% eller mere indenfor 7 døgn fra udgangsværdi, der opfattes som patientens
    habituelle kreatinin niveau, eller
  3. Urinproduktion trods relevant terapi på under 0,5ml/kg/time gennem de seneste 6 timer.

Udgangsværdi: Estimeres ved laboratorie tilbageblik, hvor der tages gennemsnittet af de målte kreatinin værdier i perioden – 7 til -365 dage inden aktuelle indlæggelse. (oversat fra ref. 3)

Udred altid akut nyrefunktionspåvirkning

Generelt om udredning af akut nyrefunktionspåvirkning

Der anbefales følgende retningslinjer for diagnostik og behandling af disse patienter:

  • Alle patienter, der indlægges akut, bør risikovurderes for mulig nyrefunktionpåvirkning
  • Patienter, der udvikler akut nyrefunktionspåvirkning eller er i risiko herfor, bør
    opfattes som risikopatienter uanset genese til den akutte nyrefunktionspåvirkning

I risiko er dels patienter med visse karakteristika og dels patienter under visse omstændigheder.

Risikopatienter:

  • Ældre (>65 år) patienter med kendt nedsat nyrefunktion
  • Nyretransplanterede
  • Patienter med kronisk hjerte-, lunge- eller leversygdomme
  • Patienter med cancer eller persisterende anæmi
  • Patienter, der er dehydrede eller volumendepleterede.

Risikoomstændigheder:

  • Sepsis
  • Cirkulatorisk shock
  • Forbrændinger
  • Traumer
  • Kritisk sygdom
  • (Medicin)forgiftning

Anbefalede mindste udredningstiltag

  1. Urin-stiks mhp. screening for proteinuri og hæmaturi
  2. Bred blodprøvescreening samt carbamid, bicarbonat/pCO2-total, ion-Ca, fosfat, urat og
    albumin
  3. Monitorering af urin output over 6 timer
  4. UL af nyrer og urinveje mhp. afløbsforhold og nyrestørrelse

Undgå yderligere nyreskade

Undgå nyreskadelige stoffer

  1. Undgå rutinemæssig anvendelse af aminoglykosid. Aminoglykosider bør kun anvendes når
    der er tungtvejende grunde til at anvende denne stofgruppe
  2. Undgå i videst muligt omfang anvendelsen af NSAID
  3. Gennemgå patientens medicin og lav justering i henhold til aktuelle formodede nyrefunktion,
    således at iatrogen skadevirkning mindskes. Hertil hører pausering af antihypertensiva ved
    hypovolæmi og hypotension
  4. Undgå rutinemæssigt brug af loop-diuretika til behandling af akut nyrefunktionsnedsættelse.
    Loop-diuretika bør kun anvendes for at undgå overhydrering eller hyperkaliæmi
  5. Kontrastundersøgelser bør om muligt undgås. Hvis kontrastundersøgelser er nødvendige, bør
    det sikres at patienten er velhydreret og modtager intravenøs væske.
  6. Der er ikke indikation for profylaktisk dialyse efter administration af kontrast til patienter
    med nedsat nyrefunktion

Optimér kredsløb og korrigér hypovolæmi

  1. Pausering af ACE-I/ARB og spironolakton hos patienter med formodet hypovolæmi (ex. vis:
    dehydrering og sepsis)
  2. Start relevant væsketerapi, hvor der sigtes mod gennemsnitlig diurese svarende til 3-5 ml/kg
    bedømt over 6 timer
  3. Som udgangspunkt anbefales væsketerapi med krystalloider (isotonisk saltvand) og vasopressor behandling om nødvendigt – der stiles mod MAP 65 mmHg

Evaluering af eventuelle kompromitterede afløbsforhold

  1. Ved insufficient diurese bør der foretages blærescanning efter forsøg på spontan vandladning, og der bør anlægges KAD såfremt der forekommer residualurin. Dette for at sikre det infrarenale afløb
  2. UL af nyrer og urinveje mhp. vurdering af nyrestørrelse og afløbsforhold bør udføres
    umiddelbart, såfremt patienten har anuri eller der er begrundet mistanke om obstruktiv nefropati
  3. Aflastning af obstruktiv nefropati indenfor 12 timer anbefales gennemført

Konference med nefrologisk afdeling

Kontakt nefrolog subakut ved

  1. Manglende effekt af basisinterventioner
  2. Uforklaret proteinuri

Kontakt nefrolog akut ved

  1. Behandlingsrefraktær akut nyrefunktionspåvirkning og skønnet behov for dialyse, dvs:
    1. Hyperkaliæmi
    2. Metabolisk acidose, pH <7,2
    3. Lungeødem eller overhydrering
    4. Komplikation som formodes at kunne henføres under uræmi: peicarditis, encefalopati
      eller kramper
    5. Forgiftning, der formodes tilgængelig for dialyse
  2. Akut nyrefunktionspåvirkning af uklar genese
  3. Mistanke om specifik nyresygdom i relation til den akutte nyrefunktionspåvirkning bør
    håndteres i samarbejde med en nefrolog: ex. vis: vaskulitis, glomerulonefritis, tubulointerstitiel
    nefritis eller myelomatose
  4. Manglende respons trods relevant igangsat terapi
  5. Stadie 3 akut nyrefunktionspåvirkning i henhold til KDIGO kriterier (se figur 1)
  6. Patient med kendt kronisk nyreinsufficiens, der oplever akut forværring i kendt
    nyresygdom sv.t. CKD stadie G4-G5 (se figur 2)
  7. Akut nyrefunktionsnedsættelse hos nyretransplanteret

Flowdiagram

AKUT NYREFUNKTIONSNEDSÆTTELSE
(Klik for at kunne zoome ind/ud)

Tabel og figur

Figur-1--Stadieinddeling-af-AKI
Figur 1: Stadieinddeling af AKI (Klik for at kunne zoome ind/ud)
Figur-2--Graduering-af-kronisk-nyreinsufficiens
Figur 2: Graduering af kronisk nyreinsufficiens (Klik for at kunne zoome ind/ud)
Figur-3--Opsummering-af-KDIGO-guidelines-for-AKI
Figur 3: Opsummering af KDIGO guidelines for AKI (Klik for at kunne zoome ind/ud)

Referencer

  1. Uchino S, Bellomo R, Goldsmith D, et al. An assessment of the RIFLE criteria for acute renal failure in hospita- lized
    patients. Crit Care Med 2006; 34: 1913–1917.
  2. Ali T, Khan I, Simpson W, et al. Incidence and outcomes in acute kidney injury: a comprehensive population- based
    study. J Am Soc Nephrol 2007; 18: 1292–1298.
  3. Kidney Disease: Improving Global Outcomes (KDIGO) Acute Kidney Injury Work Group. KDIGO Clinical Pra- ctice
    Guideline for Acute Kidney Injury. Kidney inter., Suppl. 2012; 2: 1–138. http://www.kidney-international.org
  4. Stewart J et al ; Adding Insult to injury : A review of th care of patients who died in hospital with the primary
    diagnosis of acute kidney injury (Acute renal failure): National Confidential Enquiry into Patient Outcome and
    Dead. London UK 2009
Spring til...
Indholdsfortegnelse

Dansk Nefrologisk Selskab

Dansk Nefrologisk Selskab er et videnskabeligt og fagligt selskab for speciallæger og andre interesserede i nyremedicin

CVR nr. 35353194
Bank: Danske Bank
reg. nr. 1551
konto nr. 4361836294

© Dansk Nefrologisk Selskab